VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR ADDIKTIV PSYKIATRI (SAP)
03.09 2026
§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Selskab for Addiktiv Psykiatri (SAP). Foreningen har hjemsted i Danmark.
§2 Formål
Foreningens formål er at fremme behandling, formidling, forskning og faglig udvikling inden for addiktiv psykiatri, herunder hvordan alkohol og andre psykoaktive stoffer – samt abnorme adfærdsmønstre som gambling addiction (ludomani) og skærm-afhængighed – påvirker hjernen og sindet. Foreningen kan afholde møder, kurser og konferencer, udarbejde faglige udtalelser, rådgive relevante fagmiljøer og samarbejde med nationale og internationale aktører.
§3 Medlemskab
Stk. 1 – Optagelse sker efter skriftlig ansøgning til bestyrelsen. Medlemskab kan opnås af
– Personer med relevant sundhedsfaglig baggrund eller dokumenteret interesse for addiktiv psykiatri.
– Klinikker, behandlingssteder og andre juridiske enheder kan optages som klinikmedlemmer. Klinikmedlemskabet giver adgang for klinikkens ansatte til selskabets faglige aktiviteter på de vilkår som bestyrelsen fastsætter.
Stk. 2 – Eksklusion Eksklusion kan kun ske ved væsentlig misligholdelse og skal godkendes af generalforsamlingen. Medlemmet skal have mulighed for at udtale sig inden beslutning træffes. Bestyrelsen kan dog vælge at ekskludere et medlem, hvis dette medlem ikke betaler kontingent, trods mindst 2 skriftlige rykkere.
§4 Generalforsamling
Stk. 1 – Øverste myndighed
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2 – Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af juni måned. Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 3 ugers varsel.
Stk. 3 – Dagsorden
Dagsorden skal som minimum indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af årsregnskab
4. Godkendelse af regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af revisor
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
Stk. 4 – Beslutninger
Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre andet fremgår af vedtægterne.
Stk. 5 – Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller når mindst 10 % af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom.
§5 Bestyrelse
Stk. 1 – Sammensætning
Bestyrelsen består af 4 medlemmer. Flertallet af bestyrelse skal være speciallæger i psykiatri. Bestyrelsen kan vælge op til 2 suppleanter, der kan inviteres med til bestyrelsesmøder.
Stk. 2 – Valgperiode
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3 – Konstituering
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær.
Stk. 4 – Beslutningsdygtighed
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
§6 Økonomi og regnskab
Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor. Kontingent fastsættes af bestyrelsen.
§7 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal på en generalforsamling.
§8 Nedlæggelse
Foreningen kan kun nedlægges ved 2/3 flertal på en generalforsamling. Ved nedlæggelse tilfalder eventuelle midler en almennyttig organisation med beslægtet formål.
Vedtaget på SAPs generalforsamling 23. september 2026
Jannik Bjerrum